At vælge den rette A-kasse afhænger af, hvem du er, hvad din uddannelse er og hvor du er i livet. Læs denne guide og lær at vælge den rette A-kasse til dine behov.
Din situation
Det er ikke så meget hvilken a-kasse du skal vælge der afhænger af din situation, det er mere om du bør melde dig ind og hvornår du bør melde dig ind. Er du eksempelvis studerende, så er det vigtigt at få meldt dig ind hurtigst muligt, da de fleste A-kasser tilbyder gratis studiemedelemskab, hvis man melder sig ind minimum 1 år inden man er færdig.
med gratis studiemedlemskab menes der, at du ikke skal betale kontingent før end at du kommer i job. Skulle du være så uheldig ikke at komme i job lige efter dit studie, så har du til gengæld ret til dagpenge som om du havde været fuldbyrdet medlem hele tiden. Det er derfor rigtig vigtigt at man som studerende får meldt sig ind i en a-kasse i god tid, da det kan give en ret til dagpenge den dag man bliver ledig.
Melder du dig ikke ind i en a-kasse 1 år før du er færdig, og du bliver ledig lige efter studiet, vil du komme i én måneds karantæne før end at du kan melde dig ind i en a-kasse og modtage dagpenge. Det er altså en hel måned uden SU og uden dagpenge, hvilket er noget der godt kan mærkes på pengepungen.
Er du i job, jamen så afhænger det om du bør melde dig ind af, hvor tryg du er i dit job og hvad dine muligheder er for evt. at finde et nyt. Hvis man blot er det mindste i tvivl om man ville kunne finde et nyt job hvis man blev sagt op, bør man melde sig ind i en A-kasse. Det er de færreste professioner og brancher, hvor der er så meget rift om arbejdskraften at man er 100% sikret et job altid, og derfor kan det kun anbefales at have en a-kasse i baghånden hvis uheldet skulle være ude og man ikke kan finde et nyt job med det samme.
Din profession
Hvilken a-kasse du skal vælge afhænger af din profession og behov for specificeret råd og vejledning i forbindelse med jobsøgning.
A-kasser er nemlig grundlæggende delt op i to grupper. De tværfaglige og de specialiserede a-kasser.
De specialiserede a-kasser specialiserer sig i specifikke faggrupper. F.eks. specialiserer akademikernes a-kasse sig i akademikere og kan rådgive akademikere i, hvordan og hvor de bør søge for at finde et job. De tværfaglige er til gengæld for alle uanset faglig baggrund.
Grundlæggende kan man sige, at hvis man ikke har det store behov for jobvejledning, så bør man vælge en tværfaglig a-kasse, da der ikke er nogen grund til evt. at betale ekstra for en specialiseret a-kasse. Priserne på a-kasserne er meget ens, dog kan de specialiserede a-kasser i nogle tilfælde være lidt dyrere end de tværfaglige, da de forståeligt nok har flere udgifter til specialiseret viden.
Der findes masser af steder på nettet, hvor de danske a-kasser sammenlignes. Se f.eks. denne oversigt over a-kasse priser, hvor du nemt kan få et overblik over hvem der optager hvem og hvad de forskellige a-kasser koster.
Vi håber, at du med denne guide er blevet klogere på a-kasser og lært hvordan du vælger den rette for dig.
Skriv et svar