Kunne du tænke dig at lære at mure din egen mur? Det ser legende let ud, når man ser en professionel murer lægge sten på sten, og hvis du er en garvet gør-det-selv mand, er du sikkert altid på udkig efter nye og udfordrende projekter, så giver det dig sikkert lyst til at prøve selv. Helt så let som det ser ud, er det nu ikke; til gengæld er det heller ikke en umulig opgave at lære selv at mure en mur.
Det behøver ikke være så svært; med den rette planlægning, præcision og det rigtige værktøj, kan du faktisk godt bygge din egen mur. Det mest tidskrævende er forarbejdet, men hvis du gør det ordentlig, så kommer belønningen i form af en ret nem opførelse og en mur, der står pænt i mange år frem.
Gå struktureret til værks og få råd undervejs
Man bliver ikke en erfaren murer på en weekend, men drejer det sig om en enkel mur, for eksempel til haven, som ikke skal bære noget, så kan man godt kaste sig over opgaven selv. Har du en god ven eller et familiemedlem, som har lidt erfaring med murerarbejde, kan du måske få ham eller hende med i projektet.
- Sørg for at have det rigtige værktøj og de rigtige materialer. Få hjælp i byggemarkedet, hvor du helt sikkert også kan få svar på de mere konkrete spørgsmål om beton til fundamentet, dybde, valg af mursten og mørtel.
- Mål præcist op, grav ud og lav fundament af beton. Du skal ned i frostfri dybde.
- Hold dig til et helt enkelt mønster, når du begynder at mure op; for eksempel det man kalder for halvstensforbandt, hvor hver ny sten lægges præcis midt over en fuge i det underliggende lag, for så kan indrette alle de vandrette mål på bredden af hele og halve mursten. På den måde minimerer man også det antal sten, der skal skæres over.
- Vælg eventuelt at fylde fugerne ud undervejs og flitse muren, altså dække den med et tyndt lag mørtel. Det skjuler mindre skønhedsfej, og hvis du gør det, mens du opfører muren, kan du bruge samme mørtel til det hele.
I området i og omkring Rødovre og Hvidovre kan du finde gode byggemarkeder, hvor erfarne medarbejdere kan sørge for, at du kommer rigtigt i gang med dit projekt. Derudover findes der et antal videoer på nettet, hvor du kan studere en dygtig murer, der lægger sten på sten, før kaster dig ud i at prøve selv.
Pas på med at overvurdere egne evner
Der er ikke noget så skønt, som et veludført gør-det-selv projekt, men det er også vigtigt at kunne se forskellen på de projekter, man selv kan påtage sig, og de projekter man børe hyre en professionel fagmand til.
Hvis du står over for noget, der er mere kompliceret end en enkel mur, så bør du kontakte et murerfirma og få et tilbud på opgaven. Køkkener og badeværelser er så komplicerede, at du bør hyre en murer, og det gælder også, hvis altanen skal renoveres, eller du skal have udført noget facadearbejde, hvor det både skal være solidt og smukt i mange år.
Du kan altid tage fat i en erfaren murermester og få gode råd. Også når det handler om, hvilke opgaver, du som ivrig gør-det-selv mand eller kvinde selv kan påtage dig, og hvilke opgaver du nok skal holde fingrene fra. Det kan spare dig for mange penge og for en masse unødigt besvær, hvis du sørger for at lade en dygtig professionel murer klare de mere komplicerede murerarbejder.


Skriv et svar